Lille Tanrek

Dyrenes verden
Lille tanrek (Enichops talfarii)
Udbredelse:
Pindsvinet stammer fra det sydvestlige Madagaskar
Størrelse og vægt:
De bliver fra 14 – 18 cm med en voksenvægt på mellem 110 – 230 gram.
Reproduktion:
yngletiden er i oktober, lige efter deres dvaletid. Der fødes normalt 1 – 10 unger. Ungerne dier i 18 dage, men allerede efter 14 dage begynder de at tage fast føde til sig.ungderne er kønsmodne når de er 6 måneder
Pasning og pleje:
Tanrekken skal enten holdes enkeltvis eller i par.  De laver deres huler i bunker af vegetation eller under rødder eller væltede træer. Buret skal derfor indrettes med nogle gode skjulesteder. Et akvarium eller terrarium på mellem 250 – 420 L er passende til et individ. Et stort kaninbur med enten tremmer eller plastik top kan også bruges. Dog vil det mest optimale være at lave et lettere opvarmet inderhus med tilhørende udegård/voliere til så dyrenes selv har mulighed for at gå ud og ind Bundlaget kan bestå af træflis, spåner og blade eller spagnum. Det er vigtigt at der er rig mulighed for at pindsvinene kan grave i bundlaget, både efter føde og for at berige dem. Vi anbefaler desuden en go enghø evt. med blomster eller urter i, som blandes med bundlaget til at berige dyrene. Bundlaget kan købes i Dyrenes verden Tarm. Som huler kan der bruges huse til marsvin eller kaniner, eller en redekasse til f.eks. parakitter, men rødder og græstørv er også gode skjulesteder, der samtidig giver pindsvinene mulighed for at rode og undersøge. De klatrer gerne på sten, rødder og lavthængende grene. Som aktivitet kan også anbefales løbehjul til hamster/egern (ikke dem med riller) Rumtemperaturen skal være mellem 18 -22 grader, men ikke over 29 grader og ikke for lyst, undgå træk og kulde. Pindsvinene er nataktive, så dette skal tages i betragtning ved anskaffelse. De vågner hen under aftenen, eller når der rumsteres i nærheden af buret eller når der fodres. Som det danske pindsvin ruller den sig sammen hvis den føler sig truet og den hvæser hvis den bliver rigtig gal. Når dit pindsvin har det godt og er veltilpas lægger den piggene ned og brummer dybt.
Fodring:
Tanrekken spiser både insekter og grønt.  De fodres så varietet som muligt f.eks med kattetørfoder, skrabet kød, små mus, hårdkogt æg og insekter. Af insekter anbefaler vi melorme, regnorme, fårekyllinger, græshopper, rosenbillelarver, og voksmøllarver (regnorme, melorme og rosenbillelarver feder meget, så disse foderemner skal ikke bruges for ofte.) Dertil gives kogte grønsager og sød frugt f.eks. æble, kiwi, pære, blomme, jordbær, mango, bønner, ærter, majs m.m. (ALDRIG Avokado) Som snacks kan anbefales tørrede rosiner, figner og bananer. Som tilskud kan der bruges forskellige slags vælling, men også insekt pate, der er til insektædende fugle er ganske udmærket.  Der skal altid være adgang til frisk vand.

Vidste du:
At tanrekken har 36 tænder når de er fuldvoksne. de minder meget om tænderne på et rovdyr, men fortænderne i over og undermund er spidse og fortænderne er en perfekt “gaffel” til at samle insekter op med.
Alt foder og tilbehør der er beskrevet i denne vejledning kan købes i Dyrenes verden Tarm Aps eller på vores webshop