Blå gigant skorpion
Blå gigant skorpion (Heterometrus spiniferus)
Udbredelse/levested: Den blå gigant skorpion stammer fra den malaysiske Skov. Den findes i det sydøstlige Asien, især Malaysia.
Højde/længde: Den gennemsnitlige størrelse af en moden voksen er omkring 16 cm
Kønsmoden: De bliver yngledygtige når de er ca. 4 år i naturen, men i fangeskab kan de blive det når de er ca. 1 år.
Levealder: Gennemsnitlig levetid på ca. 7 til 8 år.
Foder: Denne Skorpion fodres med store insekter såsom fårekyllinger, græshopper, melorm, voksmøllarver og selv små mus tager den. Som vitamintilskud kan der bruges Seras reptimineral c ca. en gang om ugen.
Terrarium: Skorpionen kræver ikke meget plads. Et terrarium på ca. 60 L eller lidt større er nok til at huse et par. Den blå kæmpe skorpion er et tropisk dyr. Bundlaget bør derfor bestå af en blanding af reptilbark og reptil muld og må gerne være ca. 5 cm. dybt, så de har mulighed for at grav sig ned. I terrariet skal der laves en hule, hvor skorpionen kan gemme sig og der skal være en vandskål hvor hele dyret kan være i. Da de er bundlevende stiller de ikke store krav til beplantningen i terrariet.
Temperatur og Luftfugtighed: Temperaturen skal ligge fra 25 – 35 grader. Der laves en varmeplads med en temperatur på ca. 35 grader. Dertil bruges en varmepære passende til terrariets størrelse. Der skal også bruges en UVB belysning på 5,0 til skorpionerne. Luftfugtigheden skal ligge på mellem 70 – 80 % og den må gerne komme op på ca. 85 % om natten. For at holde fugtigheden oppe er det nødvendigt at douche dagligt.
