Blåtunget skink
Blåtunget skink ( Tiliqua gigas )
Udbredelse/levested: Den blåtunget skink stammer fra Ny Guinea og Øst. Indonesien.
Højde/længde: Både hanner og hunner bliver ca. 60 cm
Alder: Gemmensnitlig 10 år.
Kønsbestmmelse: De kønsbestemmes ved at se på kropslængden og haleroden. Hannen er længere i kroppen end hunnen er, de er fra forben til bagben længere end hunnerne, og har en kraftigere halerod.
Generelt om dyret: Navnet har den fået på grund af dens blå tunge. Den blåtunget skink er et godt begynderdyr, da de er rolige i temperament og nemme at gøre tillidsfulde.
Foder: Blåtunge skink spiser stort set alt, men er overvejende grøntspisende. Deres kostplan skal bestå af 75 % frugt og grønt og 25 % animalsk foder. Af gode foderemner kan nævnes friske mælkebøtter, skvalderkål, vejbred er ikke af vejen, (alt skylles grundigt) Gulerod, ærter, bønner, æble, pære, blomme, brøndkarse og broccoli er også godt. Af animalsk foder kan vi anbefale optøet rotte eller museunger, fårekyllinger, græshopper, zophobas larver, voksmøllarver, rosenbillelarver m.m. Af vitaminpulver anbefaler vi Seras reptimineral H og Seras reptimineral C. skift mellem disse to. Der kan hakkes sepia skaller fra vores fugleafdeling som ekstra kalk tilskud.
Terrarium: Da den blåtunget skink bliver af en rimelig størrelse kræver de rimelig store forhold. Et terrarium på min. 500 l. kan huse et par voksne dyr. Som bundlag bruges bedst reptilbark, gerne fint så det holder godt på fugten. Indret terrariet med gode skjulesteder f.eks. af rødder eller kork plader og placer nogen gode klatregrene til dyrene.
Temperatur og luftfugtighed: I terrariets ene ende laves en varmeplads, dette gøres bedst ved brug af en passende varmepære, der passer til terrariets størrelse. På varmepladsen skal temperaturen komme op på ca. 40° C. i den kølige ende af terrariet skal temperaturen ligge på ca. 25° C. ud over en varmepære skal der bruges UVB lys til dyrene. Der bruges UVB 5.0 og grene skal placeres således at dyrene kan komme op ca. 15 cm fra Uven for at få det optimale ud af strålerne. Luftfugtigheden skal ligge på omkring 50 % og dyrene nyder en daglig over brusning, der ligeledes vil stimulere dem til at drikke. Lad lyset være tændt mellem 12 – 14 timer om dagen.
Opdræt: For at stimulere paringslysten er det en god ide at sætte dyrene i vinterhvile. Vinterhvilen varer mellem 8 – 12 uger og gøres bedst i oktober til januar. Under vinterhvilen skal temperaturen være 21 grader i den kølige ende og 27 grader i den varme ende. Nattemperaturen skal være 12 grader. Dagslængden reduceres til 8 timer. Det kan være en fordel at skille dyrene ad under vinterhvilen. Når de 12 uger er gået lukkes dyrene sammen igen og de vil efterfølgende parre. Hannen vil bide sig fast i hunnens nakke, og hvis hun er modtagelig vil hun løfte halen og lade parringen begynde. Den blåtunget skink er levendefødende og hunnen går drægtig mellem 3 – 6 mdr. lige så snart ungerne er født flyttes de til et sperat terrarium. Ungerne fodres med 50 % frugt og grønt og 50 % animalsk foder til de når en alder af 5 mdr. derefter fodres de som de voksne dyr. Ungerne fodres hver dag den første måned.
