Brun Anole
Brun Anole
Dansk navn: Brun anole
Latinsk navn: Anolis sagrei
Udbredelse og Kendetegn
Den brune anole er et slank trælevende firben fra Nordamerika. Anolerne bliver mellem 17 - 20 cm. Hannen kendes nemt fra hunnen på den lyserøde strubesæk, der kan udspilles. De brune anoler hører til blandt de lette dyr at passe. De er meget taknemmelige hvad angår foder og terrariestørrelse. Hannerne er dog meget territoriale, og terrariet skal derfor min. være 63 liter. Hvis man vælger at holde flere hanner sammen, tilrådes det at terrariet er min. 128 liter og at man har et overtal af hunner, for at de kan aflaste hinanden. Hver han skal have sin egen varmeplads, hvorfra de vil sidde og lokke hunnerne til sig. Jo større terrarier man har til sine Anoler jo bedre muligheder er der for at give dyrene gode udfoldelsesmuligheder. Brune anoler kan holdes sammen med Grøn anole, forskellige gekkoer, løvfrøer samt Rugrøn snog.
Et terrarie på 63 ltr. er godt til en enkelt trio eller par. Ved hold af flere par skal terrariet være på min. 128 ltr. Der skal laves en eller flere varmepladser i terrariet. Dette gøres med en varmepære fra Exoterra. Som bundlag anbefaler vi i Dyrenes verden fugtbevarende bundmateriale som Reptil-bark og reptil muld, der er god til at holde på fugtigheden i terrariet. UVB-lys er vigtigt for alle dyr for at de kan optage de nødvendige vitaminer. Vi anbefaler Repti-glo 5,0. Terrariet kan indrettes med levende planter for at holde fugtigheden oppe, grønne planter som Dracena, Stuebirk osv, men også plasticplanter, naturgrene, er velegnet og nemmere at holde.
Varmelampen skal placeres, så dyrene har overblik over terrariet, mens de solbader. Dyrene skal have mulighed for at komme ca. 15-20 cm fra UVB-lyset, for at den bedste udnyttelse opnåes. Grene og planter skal kombineres for at give dyrene gode skjulesteder.
Brune anoler lever i høj luftfugtighed – omkring 60-70%, men de trives dog ikke i stillestående luft. Der kan installeres ventilationen i terrariet (TerraFan) som forhandles i Dyrenes Verden. Ventilationen skal køre tilpas meget til at terrariet ikke dugger.
Dyret spiser alle insekter såsom fårekyllinger, melorm, voksmøllarver, bananfluer, maddiker, fluer, sommerfugle og natsværmer m.m. Så længe anolerne kan gabe over byttet, vil de æde det, men det er vigtigt at variere foderet.
Det er vigtigt at anolerne får de nødvendige vitaminer. Inden fodringen skal insekterne rystes kraftigt i Dyrenes verdens Sera Reptimineral C. Der kan bruges Seras reptilin en gang om ugen, der er et flydende vitamintilskud.
Den brune anole har brug for en vinterhvile hvis man har opdræt for øje.
