Kongesnog

Kongesnog

 

Dansk navn: Kongesnog
Latinsk navn: Lampropeltis triangulum campbelli

 

Udbredelse og Kendetegn

Kongesnogen er udbredt i det Sydlige Puebla og til det Nordlige Oaxaca i Mexico. Kongesnogen er blot en af mange arter og underarter af Lampropeltis.
Kongesnogenes farver er meget stærke, og består primært af røde og sorte bånd der brydes af hvid, gul eller orange. Kongesnogen er et behageligt dyr med et blidt temperament. De bliver, afhængig af arten, mellem 80-250 cm lange. Den her omtalte kongesnog bliver typisk op til 130 cm. Kongesnoge er lette at holde og opdrætte. Det er en god ide at holde slangerne separate, men man kan have held af at holde flere sammen. Kongesnogen kan blive op til 15 år i fangeskab.


Fodring
Kongesnogen lever af mus og unge rotter, alle gnavere af passende størrelse kan bruges. Unge kongesnoge fodres som regel med optøede museunger der kan købes i Dyrenes verden. Når de bliver større kan man lære dem at tage levende føde til sig. Der fodres 1-2 gange om måneden ved voksne dyr, men unger fodres oftere.
Der skal tilføres vitaminer ved hver fodring. Brug Seras Reptimineral C (vitamin i pulverform, som kan opløses i lidt vand og sprøjtes i foderdyret med en kanyle) og en gang om ugen bruges Seras Reptilin, der er et flydende vitamin tilskud.

Terrarium og Indretning
Et 250 ltr. terrarium er passende til voksne dyr.
Der skal installeres en varmeplads i den ene ende af terrariet. Dette gøres ved at installere en varmelampe. På varmepladsen skal temperaturen være ca. 30° C. I den øvrige del af terrariet skal temperaturen være ca. 25° C. Dagslængden skal være på ca. 14 timer. HUSK UV belysningen. Der skal bruges Exo Terras Repti Glo 5,0.

Indret terrariet med sten og grene og planter. Plastik planter fra Dyrenes verden er en fordel da de er nemmere at holde. Snogen vil bruge stenen til at gnide sig op af ved hamskifte. Klatregrenene placeres så de indenfor UV-strålernes rækkevidde, dvs. 15 cm fra lysstofrøret.
Kongesnoge trives i tørt miljø, men en daglig overdouching i forbindelse med hamskifte er nødvendig.
Som bundlag anbefaler Dyrenes verden Exo Terras Reptil-bark. Læg et tykt lag, da Kongesnoge ynder at grave sig ned. Reptil-barken ligger løst og er let at skifte, og er derfor meget velegnet.

Opdræt
Opdræt kræver en vinterhvile på 3 måneder ved 10-15° C, uden fodring.
Efter de 3 måneder hæves temperaturen til det normale og slangerne fodres godt. Hvis ikke vil en slange, som ikke bliver fodret efter vinterhvilen, unægtelig prøve at æde dens artsfælle, som sættes ind til den. Efter fodring sættes slangerne sammen, og man holder et vågent øje med dem indtil de parrer sig. Hunnen er drægtig i 4-5 uger, hvorefter æggene bliver lagt i forbindelse med et hamskifte. Kuldet består af op til 30 æg. Æggene ruges ud i fugtig vermeculite ved 28° C, i 50-70 dage.
Ungernes første fodring kan volde problemer. Ungerne skal holdes og fodres enkeltvis. Brug fantasien, giv ungerne ro og hav tålmodighed. Kontakt gerne Dyrenes verden for yderligere råd og vejledning omkring førstegangsfodring.